Forside     Kontakt     Vis varekurven     Nyheder     UDSALG     Nyhedsbrev     Om Malika & Rosa     Søg     Kundeservice     Kundecenter     
 
METERVARER

SYTILBEHØR

BRUGSKUNST

VIS VAREKURVEN

0 vare(r) i kurven 
i alt 0,00 DKK
Kære kunde !

Velkommen til Malika&Rosa.dk. Mit navn er Eva Willum Andersen. Jeg er 42 år og mor til to piger, Malika og Rosa, på henholdsvis fem og tre år.

Jeg har i årevis gået med drømmen om at blive selvstændig og gøre min store interesse til mit arbejde. Men som for så mange andre med den drøm, forblev den blot en drøm.  Efter to gange barselsorlov med kort mellemrum var jeg igen tilbage i luftfartsbranchen, hvor jeg har arbejdet i 20 år. Det viste sig dog at blive for en kort tid, da drømmen om at blive selvstændig fyldte mere end nogensinde. Med åbningen af min netbutik er min drøm blevet en realitet.

Jeg har gennem de sidste 20 år været flittig på symaskinen. I starten syede jeg mest tøj til mig selv og brugskunst til boligen. Men efter at mine piger kom til verden – ja, så er det dem, der bliver syet til. Jeg elsker at bruge sjove og anderledes metervarer og laver mit helt eget design. Det kombinerer børnenes mening om at tøjet skal være sjovt med mine egne krav til, at tøjet skal være funktionelt, rart at have på og i ordentlig kvalitet.

Jeg har tit manglet nogle sjove og unikke metervarer til mit tøj, og derfor har jeg  erfaret at, der er andre steder at hente sine metervarer end her i Danmark. Jeg importerer derfor selv de fleste metervarerne i butikken og har et bredt udvalg af tekstiler fra diverse udenlandske designere. Det gør det ekstra sjovt for kreative kvinder at give sig i kast med at sy og kreere. 

Som erfaren køber på nettet ved jeg, hvor vigtigt det er, at det er nemt at finde rundt i butikken. Jeg har derfor opdelt mine metervarer i kategorier, som gør det let og overskueligt at finde netop det stof, du søger. Jeg håber, du vil finde butikkens indhold og funktionalitet enkel og indbydende. Og jeg håber ikke mindst, at du finder hvad du søger.

Da jeg også ved at mange kvinder godt kan lide at røre varerne inden de køber, har jeg valgt at have en ugentlig åbningsdag i netbutikken - altså den fysiske butik, som ligger i mit hjem på Amager, hvorfra jeg driver min netbutik. Der er efterhånden en del kunder som lægger vejen forbi hver onsdag, så det har vist sig at være en helt rigtig beslutning med en åbningsdag. Du kan altid kontake mig hvis du ikke kan komme forbi en onsdag - og så finder vi blot en dag som passer dig.

Mange hilsner

Eva Willum Andersen


Tilbage |


Malika & Rosa   ::   Tlf.: 25 56 77 87   ::   Vejlands Allé 69, 2300 København S   ::   info@malika-rosa.dk